Hvor meget må man give sine børnebørn? Gaver, afgift og opsparing

Hvor meget må man give sine børnebørn? Der er ingen grænse for, hvor meget I må give, men der er en grænse for, hvor meget der kan gives uden gaveafgift. Hvert barnebarn kan hvert år modtage et afgiftsfrit beløb fra hver bedsteforælder, og beløbet reguleres årligt. Sædvanlige jule- og fødselsdagsgaver tæller normalt ikke med.

Mange bedsteforældre har lyst til at hjælpe børnebørnene på vej – med en opsparing, et bidrag til kørekortet eller bare en ekstra god fødselsdagsgave. Det er en god tanke, men det er værd at kende reglerne, før de større beløb bliver sat ind. Her får I principperne for gaver, afgift og opsparing forklaret i almindeligt sprog. De præcise beløbsgrænser ændres hvert år, så dem skal I altid slå op hos Skattestyrelsen eller spørge banken om.

Hvor meget må man give sine børnebørn uden afgift?

I må give så meget, I har lyst til, men kun en del kan gives afgiftsfrit. Børnebørn hører til den kreds af nærtstående familie, der hvert kalenderår kan modtage gaver op til et bestemt beløb uden at skulle betale gaveafgift. Beløbet gælder pr. giver og pr. modtager. Det betyder, at mormor og morfar hver især kan give det afgiftsfri beløb til hvert af deres børnebørn.

Giver I mere end det afgiftsfri beløb i løbet af et år, skal der betales gaveafgift af den del, der ligger over. Gaven skal så anmeldes til Skattestyrelsen inden for en fast frist i året efter. Det afgiftsfri beløb og afgiftssatsen bliver fastsat på ny hvert år, og I finder de gældende tal på Skattestyrelsens hjemmeside. Skriv dem ikke af fra sidste år – de ændrer sig.

Hvad er en sædvanlig gave?

Almindelige gaver til fx jul, fødselsdag og konfirmation tæller normalt ikke med i det afgiftsfri beløb, så længe de har en sædvanlig størrelse og står i rimeligt forhold til giverens økonomi. Det er altså ikke meningen, at I skal regne på hver julegave. Det er de større pengegaver, værdier og indbetalinger, der skal holdes øje med.

Det samme gælder, hvis I betaler for noget større på barnebarnets vegne, fx et bidrag til kørekort, en computer til uddannelsen eller depositum til et værelse. Selvom pengene ikke går direkte ind på barnets konto, er det stadig en gave, og den skal lægges sammen med de øvrige gaver fra samme giver i samme år. Planlægger I flere større gaver, kan det derfor give mening at fordele dem over flere år, så hver gave holder sig inden for det afgiftsfri beløb. Spørg Skattestyrelsen, hvis I er i tvivl om, hvordan en konkret gave skal opgøres.

Gaver til børnebørn: hvad tæller med?

De fleste gaver til børnebørn er helt uproblematiske. Det er især pengegaver og gaver med en vis værdi, der tæller med i det afgiftsfri beløb. Oversigten giver et overblik over principperne – er I i tvivl om en konkret gave, så spørg Skattestyrelsen.

Type gave	Tæller den med?	Godt at vide
Sædvanlige jule-, fødselsdags- og konfirmationsgaver	Normalt nej	Forudsat at gaven har en almindelig størrelse i forhold til giverens økonomi
Pengegaver	Ja	Lægges sammen med andre gaver fra samme giver i samme år
Indbetaling på børneopsparing eller anden opsparing	Ja	Indbetalingen er en gave til barnet, også selvom pengene er bundet
Værdipapirer, fx aktier	Ja	Regnes med den værdi, de har, når gaven gives
Ting af større værdi, fx smykker eller kunst	Ja, hvis de ikke er en sædvanlig gave	Værdien skal kunne dokumenteres

Pengegaver til børnebørn: hvem bestemmer over pengene?

Når et barnebarn får en pengegave, tilhører pengene barnet. Men så længe barnet er under 18 år, er det forældrene, der som værger administrerer pengene på barnets vegne. Det betyder, at bedsteforældre ikke kan bestemme, hvad pengene bruges til, efter at gaven er givet – medmindre det er beskrevet i et gavebrev.

Ved større gaver kan et gavebrev være en god idé. Her kan I fx skrive, at gaven skal være barnets særeje. Der gælder også særlige regler for, hvordan større formuer tilhørende børn under 18 år skal forvaltes. Spørg banken eller en advokat, inden I giver et større beløb, så I er sikre på, at pengene bliver placeret, som I ønsker.

Har I flere børn, kan det også være relevant at overveje, om en stor gave til ét barnebarn skal regnes som forskud på arv. Det er en samtale, der er værd at tage med familien og eventuelt en advokat, før gaven bliver givet.

Når barnebarnet bliver myndigt

Når barnebarnet fylder 18 år, bestemmer det som udgangspunkt selv over sine penge. Det kan være en overvejelse, hvis I sparer et større beløb op over mange år. Nogle bedsteforældre vælger derfor at tale med barnebarnet om pengene i god tid, så det ved, hvad de er tænkt til, fx uddannelse, kørekort eller første bolig. Andre vælger at give en del af gaven senere, når barnebarnet er ældre. Der er ikke én rigtig måde, men det er værd at tænke over, før opsparingen vokser sig stor.

Børneopsparing og bedsteforældre

En børneopsparing er en særlig opsparingsform i barnets navn, hvor pengene er bundet i en årrække. Der er både et loft over, hvor meget der må indbetales om året, og over det samlede beløb. Til gengæld har børneopsparingen skattemæssige fordele frem for en almindelig opsparing. Bedsteforældre kan som regel indbetale på en børneopsparing, og i mange tilfælde også oprette den.

Husk, at indbetalinger fra bedsteforældre tæller med som gave i det afgiftsfri beløb. Reglerne for, hvem der kan oprette en børneopsparing, hvor længe pengene er bundet, og hvor meget der må sættes ind, fastsættes af lovgivningen og kan ændre sig. Spørg derfor barnets bank om de gældende regler, før I begynder at indbetale.

Andre måder at spare op på

Ud over børneopsparingen kan bedsteforældre fx indbetale på en almindelig opsparingskonto i barnets navn eller give værdipapirer. Hver løsning har sine egne regler for skat, binding og adgang til pengene. Banken kan forklare forskellene, og det er en god idé at inddrage barnets forældre, så alle ved, hvad der er sparet op, og hvor.

Gaver, der ikke handler om penge

Mange børnebørn husker tiden med bedsteforældrene bedre end beløbet på kontoen. En weekend i sommerhuset, en tur i teatret, at lære at fiske eller bage boller sammen er gaver, der ikke har nogen afgift, og som bliver husket i mange år. Det kan også være en god løsning, hvis I har flere børnebørn og gerne vil give lige meget til alle.

Netop retfærdighed mellem børnebørnene er noget, mange bedsteforældre tænker over. Giver I en større gave til ét barnebarn, så overvej, hvordan det opleves af de andre – og af deres forældre. En fast tradition, fx det samme beløb til alle ved konfirmationen, gør det enkelt at være retfærdig. Lav gerne en simpel oversigt over, hvad hvert barnebarn har fået, så I selv kan holde styr på det over årene.

Sådan griber I en større gave an

Står I over for at give en større pengegave, kan disse trin hjælpe jer igennem:

1. Tal med barnebarnets forældre om, hvad gaven skal bruges til, og hvor pengene skal stå.
2. Slå årets afgiftsfri beløb op hos Skattestyrelsen, og læg alle gaver fra samme giver i samme år sammen.
3. Beslut, om gaven skal gives som penge, som indbetaling på en opsparing eller som værdipapirer.
4. Overvej et gavebrev, fx med bestemmelse om særeje, og tal med en advokat ved større beløb.
5. Anmeld gaven til Skattestyrelsen, hvis den samlet set ligger over det afgiftsfri beløb.
6. Gem dokumentation for, hvad der er givet, hvornår og til hvem.

For de mindste handler penge ofte mere om at lære end om at spare op, og her kan I læse om lommepenge til børn. Gaverne kan i øvrigt sagtens gå den anden vej – se forslag til en gave til bedsteforældre fra børn og børnebørn.

Det gode råd til sidst

Svaret på, hvor meget man må give sine børnebørn, er derfor todelt: I må give lige så meget, I vil, men kun en del er afgiftsfri. Hold styr på de større gaver, slå de gældende beløb op hos Skattestyrelsen hvert år, og spørg banken, når der skal spares op. Og husk, at tid sammen ofte er den gave, der bliver husket længst.

Spørgsmål fra forældre og bedsteforældre