Hvornår er det fastelavn? Dato, oprindelse og katten af tønden

Hvornår er det fastelavn? Fastelavn falder søndag syv uger før påskedag, og derfor flytter datoen sig fra år til år mellem starten af februar og starten af marts. Fastelavn 2026 var søndag den 15. februar, og fastelavn 2027 er søndag den 7. februar. Mange børnehaver, skoler og foreninger fejrer den på dagene omkring søndagen.

Bag den skiftende dato gemmer sig en gammel fest med rødder langt tilbage i kirkeåret. Her kan I læse, hvordan I selv regner datoen ud, hvorfor man overhovedet holder fastelavn, hvor skikken med at slå katten af tønden kommer fra – og hvordan I får en tryg og hyggelig fastelavn med både børn, forældre og bedsteforældre.

Hvornår er det fastelavn – og hvorfor flytter datoen sig?

Fastelavn flytter sig, fordi den følger påsken, og påsken følger månen. Påskedag er den første søndag efter den første fuldmåne på eller efter forårsjævndøgn, som kirken sætter til den 21. marts. Når I kender påskedag, tæller I syv uger – 49 dage – tilbage, og så lander I på fastelavnssøndag.

Påskedag kan tidligst falde den 22. marts og senest den 25. april. Derfor ligger fastelavnssøndag altid et sted mellem den 1. februar og den 7. marts. Den nemmeste måde at finde datoen på er at slå påskedag op i en almanak eller kalender og regne baglæns. Mange kalendere skriver også fastelavn direkte ind, så I kan se den, når I planlægger vinterferie og weekender.

Dag	Placering i kalenderen	Hvad dagen bruges til
Fastelavnssøndag	7 uger før påskedag	Den dag, de fleste familier klæder ud og slår katten af tønden
Fastelavnsmandag	Dagen efter	Historisk den store festdag – og nogle steder stadig dagen for tøndeslagning og optog
Askeonsdag	Onsdagen efter fastelavnssøndag	Begyndelsen på fasten i den katolske tradition, 40 dage når søndagene ikke tælles med
Påskedag	7 uger efter fastelavnssøndag	Fasten slutter, og påsken fejres

I praksis fejrer mange fastelavn, når det passer ind i ugen. Børnehaven holder fest om fredagen, skolen om mandagen, og familien samles om søndagen. Der er ingen regel om, at det skal være på selve dagen, så vælg det tidspunkt, hvor flest kan være med.

Hvorfor holder man fastelavn?

Man holder fastelavn, fordi det oprindeligt var den sidste fest inden en lang faste. Ordet kommer af “faste-aften” – aftenen før fasten. I den katolske tid skulle man i ugerne op til påske holde igen med kød, fedt og festligheder, og derfor spiste og festede man ekstra igennem lige inden. Det var både en praktisk og en festlig afslutning på vinterens mørkeste del.

Med reformationen i 1536 blev Danmark luthersk, og den kirkelige faste mistede sin betydning. Festen overlevede dog. I stedet for at være en religiøs overgang blev fastelavn med tiden en folkelig fest med udklædning, løjer og en smule omvendt verden, hvor man for en dag kunne spille en helt anden rolle. I dag er fastelavn først og fremmest en børnefest, men sporene af den gamle tradition ses stadig i kostumerne og i glæden ved at vende tingene på hovedet.

Fastelavn og karneval har samme rødder

Fastelavn hører til samme familie som karnevallerne i Sydeuropa. Ordet karneval har rod i det latinske ord for kød, og begge fester ligger i dagene før fasten. Det er derfor, både fastelavn og karneval handler om at feste, klæde sig ud og spise godt, før hverdagen vender tilbage. Fortæl gerne børnene om sammenhængen – mange synes, det er sjovt, at deres kostume har slægtninge i hele Europa.

Hvorfor slår vi katten af tønden?

Vi slår katten af tønden, fordi katten engang blev set som et symbol på det onde og på uheld. For flere hundrede år siden puttede man en levende kat i tønden, og når tønden gik i stykker, og katten løb sin vej, mente man at have jaget det onde væk for resten af året. Den skik er for længst forsvundet, og det kan være godt at fortælle børnene netop det, hvis de spørger.

I dag er katten malet på tønden, og indeni ligger slik, frugt eller små overraskelser. Den, der slår hul i bunden, så indholdet falder ud, bliver som regel kattedronning, og den, der slår det sidste stykke af tønden ned, bliver kattekonge. Reglerne varierer lidt fra sted til sted, så aftal dem, inden det første slag falder. Så undgår I diskussioner, når kronerne skal deles ud.

Sådan slår I katten af tønden – sikkert

Tøndeslagning er sjov, men slagtræet er tungt, og børn glemmer let at holde afstand, når slikket begynder at regne ned. En voksen bør styre køen hele tiden.

1. Hæng tønden i et reb i en højde, hvor barnet, der slår, kan nå den med strakte arme.
2. Markér en cirkel med kridt eller tape, som ingen må træde ind i, mens der bliver slået.
3. Lad børnene slå én ad gangen i en fast rækkefølge, og giv de mindste et lettere slagtræ eller en hjælpende hånd.
4. Vent med at samle op, til den voksne siger til – også når bunden er gået.
5. Sortér indholdet, før det deles ud: hårde bolsjer, nødder og små stykker legetøj er kvælningsfare for børn under 3 år.

Fastelavnskostume: hvad skal barnet være?

Et godt fastelavnskostume er et, barnet selv har lyst til at have på i flere timer, og som er nemt at bevæge sig i. Det behøver hverken være købt eller nyt. Mange af de mest elskede kostumer er bygget af tøj, der allerede ligger i skuffen, suppleret med pap, farver, gamle gardiner og lidt fantasi. Det er også her, bedsteforældre med symaskine eller limpistol kan gøre en stor forskel.

Lad barnet bestemme temaet, og lad de voksne hjælpe med det praktiske. Er det koldt udenfor, så byg kostumet, så det kan sidde uden på flyverdragten. En kappe, en hale eller en hat fungerer ofte bedre end en stram heldragt, og den kan bruges igen til næste udklædningsleg.

Alder	Nemme kostumeideer	Det skal I tænke på
1–3 år	Dyr med ører på huen, mariehøne i rød trøje med sorte prikker	Ingen små løse dele, knapper eller perler – kvælningsfare
3–6 år	Ridder med papskjold, prinsesse, brandmand, kat eller drage	Masker skal sidde, så barnet kan se og trække vejret frit
6–9 år	Robot af papkasser, pirat, superhelt med kappe	Kapper og slæb må ikke være så lange, at barnet falder i dem
9–12 år	Figurer fra bøger og film eller selvopfundne væsner	Ældre børn vil ofte selv lave det meste – giv tid og materialer

Uanset alder: hold kostumerne væk fra levende lys, og vælg sminke, der er beregnet til hud. Prøv den gerne på et lille område dagen før, og spørg lægen eller apoteket til råds, hvis barnet har sart hud.

Fastelavnsboller, ris og raslebøsser

Fastelavnsbollerne er festens søde midtpunkt. Oprindeligt var det enkle boller af hvedemel, som var en luksus i en tid, hvor hverdagsbrødet var groft og mørkt. I dag findes de i mange udgaver – med creme, flødeskum, glasur eller marcipan – og mange familier har en fast favorit, der går igen år efter år. At bage dem sammen er en god anledning til at samle flere generationer i køkkenet.

Fastelavnsriset

Fastelavnsriset er en gren pyntet med fjer, papir og bånd. Ifølge den gamle skik vækkede børnene de voksne med riset om morgenen på fastelavnsdag og fik boller som tak. Et ris er et oplagt projekt i ugen op til: I skal bruge et par grene fra haven, tråd, karton og fjer eller silkepapir. Lim og saks er nok til de mindste, mens en voksen hjælper med at binde det hele fast.

Rundt med raslebøssen

Mange steder går børn udklædt rundt til naboerne, synger fastelavnssange og får en mønt eller lidt slik i raslebøssen. Sangene kender de fleste fra børnehaven, og bedsteforældre kan ofte flere vers, end børnene har hørt. Aftal en rute på forhånd, gå sammen med en voksen, når det er mørkt, og sæt gerne refleks uden på kostumet.

Sådan holder I fastelavn på tværs af generationer

Fastelavn er en af de fester, hvor bedsteforældre har noget helt særligt at give videre: deres egne erindringer om, hvordan det var at være barn til fastelavn. Det er en god grund til at samles, også selvom børnenes egen fest foregår i børnehaven eller skolen.

• Bag fastelavnsboller sammen, hvor de voksne styrer ovnen, og de mindste rører og pynter.
• Lav en tønde af en papkasse, og mal en kat på den sammen.
• Find gamle billeder frem fra tidligere fastelavnsfester, og fortæl om kostumerne dengang.
• Slå katten af tønden i haven eller i en stue med god plads, hvor møbler og vinduer er af vejen.
• Lad børnene klippe og pynte kroner af karton til den kommende kattedronning og kattekonge.

En hjemmelavet paptønde er i øvrigt et godt valg til de mindste. Den går lettere i stykker end en trætønde, og børnene kan nøjes med at slå med en sammenrullet avis eller en blød stav. Så får selv toårige oplevelsen af at få hul på tønden – med en voksen ved siden af.

Til næste gang I samles

Husk reglen, så kan I altid finde datoen selv: fastelavnssøndag er syv uger før påskedag. Fastelavn 2027 er søndag den 7. februar, så der er god tid til at planlægge kostumer, bage boller og male en tønde sammen.

Det vigtigste er ikke, at alt er perfekt, men at børnene får lov at være en anden for en dag – og at der står voksne omkring tønden, som holder øje med slagtræet og slikket. Så bliver fastelavn den fest, børnene husker, og som de en dag selv giver videre til deres egne børn og børnebørn.

Spørgsmål fra forældre og bedsteforældre